"Tanzania Broadcast Cooperation (TBC) er en landsdækkende, statsstøttet radio- og tv-station, som også tjener penge på reklamer. En virksomhed kan købe sig til en ”dokumentar” med omtale i den bedste sendetid. TBC tjener også penge på at omtale mærkedage, jubilæer og fødselsdage og har til samme brug udviklet et grafisk program.I redaktionslokalet hænger et pænt billede af præsident Kikwete. TBC opfattes som regeringens organ og sender lange transmissioner fraparlamentet. Selv siger de, de er kritiske og uafhængige, men med klare holdninger om ikke at sende indslag, der kan ophidse befolkningsgrupper mod hinanden eller opfordre til oprør." Langt fra andedammen oplevede Elle Kindt, DR, blandt meget andet en meget anderledes medievirkelighed end hendes egen.