
En hel søndag i selskab med BBC’s internetguru Paul Myers og en master class i undersøgende journalistik med journalister fra The Guardian. P1’s Jesper Tynell kunne ikke få meget bedre vilkår for at blive endnu skarpere på at grave skjulte oplysninger frem på nettet. En særdeles inspirerende uddannelsesrejse, der gav indsigt i de ældre britiske mestres erfaringer, værker og metoder ud i undersøgende journalistik.



