Er du omfattet af PU?

Din arbejdsgiver skal betale bidrag for dig


Du er omfattet af PU, hvis din arbejdsgiver er medlem af fonden og betaler bidrag for dig. Selvom din arbejdsgiver står på listen over medlemsvirksomheder, er det altså ikke sikkert, at du er omfattet af PU. Læs mere nedenfor.
Er du omfattet af PU, kan du søge om PU-støtte og få DjE-kurserne hos UPDATE til PU-pris. 


På overenskomst med DJ?


PU er en del af mange private og offentlige journalistoverenskomster med Dansk Journalistforbund. Som en del af overenskomsten betaler  arbejdsgiverne derigennem bidrag for de medarbejdere, som er ansat på overenskomsten. Spørg din tillidsrepræsentant eller arbejdsgiver om du gennem din overenskomst er omfattet af PU. Du kan finde din overenskomst på DJ's hjemmeside ...


Ikke på overenskomst med DJ?


Virksomheder kan melde sig ind i PU som direkte medlemmer, også selvom de ikke har overenskomst med DJ. Se om din arbejdsplads findes på medlemslisten og spørg din tillidsrepræsentant eller arbejdsgiver om virksomheden betaler bidrag for din stilling.


Freelancer?


Er du freelancer med egen virksomhed, kan du melde dig ind i PU som direkte medlem. Freelancere som er medlem af DJ, behøver ikke at melde sig ind i PU for at opnå PU-pris på DjE-kurserne i UPDATEs katalog.


Kontakt PU


Du er altid velkommen til at kontakte PU og få hjælp til at finde ud af, om du er omfattet.